Image
Gå til top
Menu

Effektiv markedsføring

Centralt i mit arbejde står spørgsmålet om din virksomhed og dine udfordringer. Hvordan jeg sikrer din vækst og konkurrenceposition!

Det kræver indsigt i din virksomhed, produkter, målgrupper og konkurrenter. Og min vigtigste opgave er at finde den indsigt, der udnytter din virksomheds potentialer og markedets muligheder. Så vi skaber de resultater du drømmer om. 

En virksomhed kan sjældent udvikle sig i den rigtige retning og skabe resultater, hvis der ikke bliver tænkt grundigt over hvem kunden er og hvilken relation han har til dig og dit produkt. Kunsten er ikke at nå ud til alle, men derimod at komme i kontakt med de kunder, der har en oprigtig interesse i dit produkt.

Det er ikke den store videnskab, det handler om at finde en enkel, anderledes og troværdig måde at kommunikere sit budskab på gennem de forskellige medier. Så du fortæller det rigtige til dine kunder, hvad enten de klikker sig ind på din hjemmeside, læser din produktbeskrivelse eller følger din virksomhed i medierne.

Hvem er jeg?

Gennem de sidste 20 år har jeg arbejdet med en bred vifte af virksomheder, såvel nationale som internationale, store som små. Jeg har udviklet og gennemført markedsføring der positivt har rykket deres vækstkurver.

Min virksomhed fungerer som en ekstern marketingafdeling med samme nærhed og fordybelse til din virksomhed som ved fastansættelse. Jeg tilbyder et fleksibelt samarbejde, hvor du kun betaler for min indsats, når du har behovet. Er der behov for kreativ udvikling, så finder jeg disse kompetencer gennem mit netværk af fagspecialister. Du vil kun opleve en stærk og helstøbt markedsføring.

Jeg er optaget af målrettethed og kvalitet i alle faser fra strategi over kommunikation til eksekvering. Og jeg er fokuseret på at skabe resultater, så du får mest muligt ud af dit marketingbudget og jeg er først tilfreds, når du synes jeg er din bedste investering.

Vil du se hvad jeg har lavet inden jeg startede Awilon Marketing så klik her. Og kontakt mig endelig, så vi kan få en snak om, hvad der skal til for at skabe de resultater du drømmer om.